RogildsKRogilds.Verdens Lækreste Opskrifter
Log ind
FlødeisFlødeisCoupe Dame BlancheCoupe Dame BlancheHughs CitronmuffinsHughs CitronmuffinsBagemaskine RugbrødBagemaskine Rugbrød
← Tilbage til oversigten

Tre forskellige slags julekonfekt for voksne

Udskriv

Ingredienser

  • 500 gmarcipan af god kvalitet
  • 300 gmørk chokolade af god kvalitet
  • A
  • 1-2 spskAmaretto
  • 2 spskristede mandelsplitter
  • hele mandler til pynt
  • B
  • 1 spskmeget stærk kold kaffe
  • 100 gblød nougat
  • kandiserede violer til pynt
  • C
  • 1-2 spskCointreau
  • revet skal af ½ appelsin
  • hele pecannødder til pynt
  • evt. flormelis

Fremgangsmåde

  1. Del marcipanen i tre lige store klumper.
  2. Bræk chokoladen i stykker og sæt den over at smelte i vandbad.
  3. Pas på der ikke kommer vand i chokoladen.
  4. A: Ælt den ene marcipanklump med Amaretto og ristede mandelsplitter.
  5. (i alle tre tilfælde gælder det, afhængig af hvor meget væde du putter i, at du kan tilsætte lidt flormelis, hvis marcipanen synes fugtig.).
  6. Pres den ned i en lille firkantet form (fx en madkasse) der er beklædt med film.
  7. Laget skal være ca. 2 cm højt.
  8. Stil marcipanen på køl et stykke tid, vend den ud af formen og snit den i kvadrater.
  9. B: Ælt den anden marcipanklump med kaffe.
  10. Rul den ud (evt. mellem to stykker bagepapir) til 1 cm tykkelse.
  11. Del den i to og dæk den ene halvdel jævnt med tynde skiver af køleskabskold nougat.
  12. Læg den anden halvdel ovenpå og skær dette ud i kvadrater. Stil dem på køl.
  13. C: Ælt den sidste marcipanklump med Cointreau og revet appelsinskal.
  14. Pres det ned i en form ligesom med den første klump, og skær også den i kvadrater. Overtræk med chokolade.
  15. Det gøres nemmest ved hjælp af en kokkepincet.
  16. Dyp en enkelt kvadrat ad gangen og bank pincetten let mod kanten af skålen idet du tager stykket op, så drypper overskydende chokolade af.
  17. Stil dem på bagepapir og pynt med det samme, inden chokoladen stivner.
  18. Chokoladen bør opbevares køligt, men ikke i køleskab, så bliver chokoladen nemt hvidspættet.