Rogilds · Verdens Lækreste Opskrifter
Hjemmelavet Medisterpølse
HovedretJulemadRøg & Pølse
Ingredienser
- 1 kgsvinekød
- suppe eller mælk
- salt og peber
- allehånde eller stødt nellike
- ½løg
- 5meter svinetarme
Fremgangsmåde
- Nakkekød er særdeles velegnet til medisterpølse, fordi dette kødstykke består af kød og fedt i en passende blanding.
- Anvendes magert kød, f.eks. bov, kan der tilsættes ca. 250 gr fersk spæk.
- Kødet og løget hakkes 1-2 gange gennem kødmaskinen til en grovhakket pølse og 3-4 gange, hvis den skal være finhakket.
- Kødet æltes med krydderierne og kold suppe, til farsen er som en lind grød.
- Farsen stoppes i tarmene, og dette gøres lettest ved hjælp af et pølsehorn, der kan monteres på kødmaskinen.
- Pas på, pølsen ikke bliver stoppet for fast, så revner den under tilberedningen.
- Ved enderne snævres pølsen ind og snos, så fyldet ikke falder ud.
- NB: Svinetarme kan købes hos slagteren, og de lægges i vand, før de anvendes. Kogningen:.
- Inden pølsen koges, må der prikkes nogle huller i pølseskindet med en spids gaffel, så det ikke revner under tilberedningen.
- Farsen stoppes godt ind ved enderne, og pølsen koges i vand, evt. tilsat lidt salt, i 12 – 15 minutter, idet man sørger for, at vandet ikke kommer rigtig i kog, men holder sig på ca. 90°C (lige under kogepunktet).
- Derefter tages medisteren op og afdryppes godt, inden den evt. brunes i smør på panden. Serveringen:.
- Kogt medister kan serveres som tilbehør, f.eks. til gule ærter, grønkålssuppe, og lign.
- Kogt, stegt medister serveres traditionelt med gammeldaws hvidkål, rødkål eller stuvede grøntsager samt kogte kartofler.